Synsproblemer
Et synsproblem kan opstå som en konsekvens af manglende synsudvikling, men kan også erhverves senere i livet, som følge af meget nærarbejde, skærmarbejde, sygdom eller erhvervet hjerneskade.
Synet har mange funktioner. Selv om der er konstateret skarpt syn ved øjenlæge eller optiker, kan der være nedsat samsyn.
God øjenkoordination, fokusering og præcise øjenbevægelser er med til at give os et problemfrit syn på skærm, i bogen, på boldbanen og i trafikken.
Symptomer ved synsproblemer
Hovedpine
Anstrengte øjne
Øjentræthed ved nærarbejde
Sløret syn ved læsning
Dobbeltsyn
Lukker eller holder sig for det ene øje
Omstillingsbesvær
Mister læsestedet
Koncentrationsproblemer
Læser langsomt
Undgår læsning
Problemer med at huske det læste
Blinker hyppigt
Synet forværres ved træthed
Svimmelhed eller køresyge
Vi har kompetencer indenfor
Et velfungerende samsyn forudsætter, at øjnene skal være rette mod samme punkt, således at billeddannelsen sker præcist i central synet på henholdsvis højre og venstre øje. Øjnene skal stadig fastholde en præcis koordinering, når du ser på noget i bevægelse, når du selv er i bevægelse eller når blikket flyttes indad og udad, således at der er samsyn.
Samsyn kræver at øjnenes bevægelser er koordinerede med stor indbyrdes præcision.
Der er mange forskellige typer af samsynsproblemer f.eks. udad konvergens problemer, skelen, udad drejet øjenstilling, skader eller sygdom der har medført at øjnenes bevæges med asymmetri, nedsatte fusionsreserver, nedsat øjenmuskelfunktion.
Symptomer ved samsynsproblemer kan være:
- Hovedpine
- Dobbeltsyn
- Øjentræthed
- Gnider sig i øjnene ved nærarbejde
- Lukker for det ene øje
- Holder for det ene øje
- Teksten står uroligt
- Nedsat afstandsbedømmelse (stereosyn)
- Undgår læsning
- Læser langsomt
- Trættes hurtigt ved nærarbejde
Fokuseringen er øjnenes evne til at stille skarpt. Når vi er unge, skal vi kunne fokusere i alle afstande også helt tæt på. Vi skal kunne skifte fokus fra nær til fjern eller omvendt uden at opleve at omstilling tager tid. Fokuseringen skal være udholdende, således at vi kan læse i længere tid. Fokuseringsproblemer vil kunne medføre symptomer ved nærarbejde, som:
- Sløret syn
- Bogstaverne flyder sammen
- Træthed i øjnene
- Ubehag ved blikskifte
- Sløret syn ved blikskifte
- Hovedpine
- Manglende koncentrationsevne
- Nedsat udholdenhed
- Kort læseafstand
Ved læsning skal øjnene fokusere og koordinere deres bevægelse henover linjen, således at teksten opleves som skarp, enkelt med rolige bogstaver. Samtidigt skal øjenbevægelserne sikre, at man fastholder læsestedet og orienteringen i linjerne.
Jo flere ressourcer, der skal bruges på fokusering, koordinering og øjenbevægelser, des færre er der til rådighed i læseprocessen, til at huske og til at forså det læste. Synsfunktionen trættes for hurtigt. Læsehastighed og forståelse falder. Det er ikke sjovt at læse på denne måde.
Tegn på synsrelaterede læse- og indlæringsproblemer.
- Lav læsehastighed
- Teksten følges med en finger
- Gentager eller springer i linjer
- Mister læsested
- Ord eller bogstaver ombyttes
- Oplever dobbeltsyn
- Bogstaverne bliver urolige
- Teksten sløres efter kort tids læsning
- Bytter om på ”b” og ”d”
- Læser små ord bagfra
- Springer over ord i teksten
- Unormal læseafstand
- Gnider sig i øjnene ved læsning.
- Lav udholdenhed ved læsning
- Undgår helst læsning
- Holder for eller lukker det ene øje
- Læser igen for forståelsen
- Dårlig koncentration og må fastholdes i opgaven
- Hovedpine
Skelen er når begge øjne ikke kan rettes mod samme punkt.
Skeletilstanden kan være lejlighedsvis eller konstant. Den kan skifte fra det ene øje til det andet øje. Det skelende øje kan være drejet opad, nedad, indad, udad eller det kan være kombineret. Skelevinklen kan være forskellig alt efter blikretning. Når der opstår en skelen er det udtryk for, at der er opstået vanskeligheder i samarbejdet mellem øjnene.
Skelen opstået tidligt i livet er kendetegnet ved, at man oftest har lært at undertrykke og ignorere billeddannelsen på det skelende øje, i et vist omfang. Derfor er der kun begrænset oplevelse af dobbeltsyn på trods af øjnenes fejlstilling. Hvis skelen er konstant eller hyppig, er der risiko for manglende synsudvikling af det skelende øje. Kaldet dovent øje (amblyopi).
Der kan være mange årsager til at skelen opstår, som:
- Fokuseringsproblemer
- Langsynethed, som ikke er korrigeret med briller eller kontaktlinser
- Stor styrkeforskel på brilleglassene på henholdsvis højre og venstre øje
- Nedsat øjenmuskelfunktion
Skelen opstået senere i livet, er kendetegnet ved at man ikke kan ignorere billeddannelsen på det skelende øje og derfor oplever dobbeltsyn i mere udtalt grad. Denne type af skelen kan opstå spontant, som resultat af sygdom eller erhvervet hjerneskade. Hyppigt er denne skelen mere udtalt i nogle blikretninger end andre (Læs mere under Hjerneskade eller sygdom.)
Flere oplever problemer med synet efter hjernerystelse og piskesmæld.
Man kan typisk opleve øget lysfølsomhed og at symptomer som hovedpine, svimmelhed, ubehag og udtrætning øges ved følgende aktiviteter:
- Læsning
- Skærmarbejde
- Krav om øjenkontakt
- Ved hyppigt blikskifte (f.eks. når man flytter blikket mellem nær til fjern)
- Når man ser på noget i bevægelse (f.eks. fjernsynsbilledet, barnet der gynger)
- Når man selv er i bevægelse og skal orientere sig (f.eks. En gå-/løbetur i ujævnt terræn)
- Når der er bevægelser i periferien af synsfeltet (f.eks. stearinlys der blafrer på bordet, modkørende biler)
Ved sygdomme og skader der påvirker centralnervesystemet (CNS) som f.eks. hjerneblødning, blodprop, sclerose, ataksi, kan der være skader på synsfunktionen. Mange kommer sig hurtigt, mens andre oplever langvarige synsproblemer.
Det visuelle system, der styrer vores funktioner, er omfangsrigt og forgrener sig gennem hele hjernen. Det optager store dele af hjernens kapacitet og påvirkningen ved skader er mærkbare på både syn og motorisk styring.
Hjernens plasticitet og dens evne til at ”finde nye veje”, gør det muligt, igennem en daglig indsats med genoptræning af synfunktion, at genvinde dele af det tabte.
Symptomerne ses som resultat af synsfunktionsnedsættelser:
- Synsfeltstab
- Skelen
- Nedsat samsyn
- Nedsat synsskarphed
- Nedsat styringen af øjnenes bevægelser
- Nedsat dybdesyn (afstandsbedømmelse)
- Nedsat balance
- Nedsat visuomotorisk koordination
- Nedsat visuel informations-processering
Fakta om synsudvikling
Synsfunktionen er tillært.
Blandt synets vigtigste opgaver er at guide vores orientering og bevægelser i forhold til vores omgivelser.
Synets registrering af bevægelse, objekters placering og perspektiv integreres med tidligere erfaringer. Tilsammen fortæller det os hvor ting er og giver os en unik afstandsbedømmelse. Om vi får den korrekte fornemmelse af afstande (HVOR) afhænger af tidligere erfaringer.
Blandt synets vigtigste opgaver er at identificere, hvad vi ser og koble det med tidligere erfaringer. Resultatet giver os svaret på hvad vi ser eller hvem vi ser.
Tilsammen hjælper det os til hensigtsmæssige og målrettede handlinger og bevægelser.
Et typisk synstræningsforløb
Ved besøg i klinikken vil der blive foretaget en synsundersøgelse. Ud fra resultatet af undersøgelsen vil det vurderes om der skal anbefales synstræning.
I klinikken tilrettelægges et individuelt træningsforløb af synfunktionen. I træningen vil der kunne indgå koordinationsøvelser, øvelser med syn og vestibulær interaktion samt øvelser der fremmer visualisering. Hvis det vurderes at have afgørende effekt for resultatet af synstræningen, vil der rådgives om læse- eller skærmbriller, synsergonomi og skærmtid.
Holstebro Syn og Motorik har ekspertise indenfor træning af synsvanskeligheder, som ikke kan løses med briller eller kontaktlinser. Synsfunktionen kan genoptrænes uanset alder.
For yderligere information – kontakt klinikken.
Beretninger fra klienter i klinikken
Tenna,
Efter utallige hovedpiner, tonsvis af opkast, mange lægebesøg og spekulationer over hvad der var galt med mig, endte jeg efter en henvisning i den varme stol hos Lene Frigast.
Lettelsen var stor da vi modtog beskeden om at det ”kun” var musklerne i øjnene der ikke kunne arbejde sammen (samsynsproblemer), og at det kunne genoptrænes.
Materialerne blev udleveret og skulle sættes op rundt omkring i vores lejlighed. Vi satte dem o, så vi dagligt så dem, så vi ikke glemte at øve. Det var simple øvelser, med bold og snor, men alligevel kunne jeg ikke holde til at lave flere end to ad gangen, pga. kvalme og hovedpine.
I den periode jeg var under behandling, mærkede vi hurtige fremskridt. Det blev sværere og sværere med tiden at få lavet øvelserne, når man begynder at føle sig i topform. Hovedpinen og kvalmen forsvandt, og selv køresygen forsvandt (ret smart når man har en far der bor i 150 km væk).
I skolen mærkede jeg også at det blev mere behageligt!
Jeg har altid ligget på et godt niveau og har aldrig haft problemer fagligt. Men i alle årene har jeg bare bidt smerten i mig. Nu bruger jeg læsebriller og har det perfekt!
Simone, 12 år, lejlighedsvis skelen og dovent øje.
Simone har siden 5 års alderen gået til kontrol ved øjenlæge pga. skelen og dovent øje. Da Simone er 11 år er hun til synsundersøgelse i Holstebro Syn og Motorik. På det tidspunkt oplever Simone hyppigt dobbeltsyn, når hun skal læse. Hun må hyppigt kigge væk fra teksten og ryste på hovedet for at få dobbeltsynet væk. Simone har nu afsluttet synstræning.
Hun kan nu læse i længere tid, oplever ikke dobbelt syn, samsynet er stabilt og uden skelen.
Simone siger selv at det har været en virkelig god oplevelse, at gå ude hos Lene. ”Jeg synes, at mine øjne har det meget bedre end før jeg begyndte på synstræning. De forskellige hjemmeopgaver har også gjort at mit øje ikke er dovent længere.
Alt i alt en rigtig god oplevelse, som vi klart vil anbefale til andre, der har problemer med øjnene/synet.
Nanna, 10 år, læseproblemer
Før jeg begyndte ved Lene, havde jeg tit hovedpine.
Når jeg skulle læse, så jeg, at bogstaverne gled lidt sammen og blev til ”mudder”.
Det hjalp, når jeg holdt mig for det ene øje.
Jeg havde også svært ved at se tavlen, når jeg sad bag i klassen.
Når jeg kørte bil fik jeg kvalme og blev køresyg.
Det har været meget hårdt at træne, men også sjovt.
Jeg er begyndt at kunne læse og jeg har ikke hovedpine mere.
Jeg har ikke længere problemer med at se bogstaverne.
Jeg er begyndt at spille tværfløjte, nu kan jeg nemlig se noderne!
Køresyg bliver jeg heller ikke mere.
Hilsen Nanna, 3. klasse.
Henrik, 13 år, læseproblemer
Her en lille historie om, hvordan det har været at gå nede ved dig. Jeg er en dreng på 13 år. Jeg startede nede hos Lene, fordi jeg ikke kunne læse ret godt og særligt længe på trods af, at jeg havde gået til speciallærer siden 2. kl.
Lene fandt ud af, at jeg ikke kunne flytte mine øjne. Efter megen snak med mine forældre besluttede vi os til at prøve. Det har til tider været surt, men det hjalp mig meget hurtigt.
Mange af øvelserne var heldigvis med en bold (jeg elsker bolde).
Det koster mange kræfter og motivation samt opbakning fra forældrene men når det viser sig at hjælpe, giver det ekstra kræfter.
Man skal huske på, at måske kommer resultatet ikke med det samme, men lige så langsomt, når det så viser sig, at man pludselig godt kan læse bare 1 side uden fejl, føles det rart og giver lyst til at forsætte. Det har vist sig, at det også har hjulpet på mit boldspil, bedre overblik på banen.
–
Her en lille notits fra forældrene, vi kan varmet anbefale, at man følger træningen hos Lene. Det har været al besværet vær at se ens barn gøre fremskridt, vi har været så heldige, at jeg har haft barselsorlov det halve af tiden, vi har gået hos Lene. Det kræver, at man engang imellem bliver bestemt og siger SKAL.
Hilsen Henrik.
Simon, 8 år, læseproblemer
Efter en tid i 1. klasse fik Simon problemer med at bytte om på ”b” og ”d”, svært ved at skelne småord fra hinanden og efter kort tids lektielæsning fik han hovedpine – kløe i øjnene og blev træt og ukoncentreret.
Øjenlægen konstaterede normalt syn.
Jeg havde læst en artikel i Dagbladet om læseproblemer og samsynsproblemer, og efter et foredrag ved Lene Frigast, blev Simon undersøgt. Han oplevede dobbeltsyn i en afstand fra 1 meter og ind til næsen, dvs. i hans læseafstand. Simon gik på daværende tidspunkt hos en læsekonsulent på skolen, som også var over bevidst om sammenhængen mellem læseproblemer og samsynsproblemer.
Vi gik i gang med samsynstræningen, fuld af optimisme over at vi havde fundet en fornuftig forklaring på, hvorfor Simon havde så svært ved at læse.
Vi har dagligt brugt lang tid sammen med den gule smiley bold. Nogle gange var vi rigtig ”trætte” af den, men efterhånden fandt vi ud af at gøre det hyggeligt.
Nye gæster og kammerater hos os undrede sig over hvorfor bolden hang i loftet og over de andre ”mystiske” redskaber. Efterhånden hørte vi om andre børn fra skolen som gik til synstræning ved Lene Frigast, og synstræningen blev bare en del af vores hverdag og af vores familie.
Ca. en gang i måneden var Simon til ”kontrol” hos Lene Frigast og her fik vi bonus når øvelserne var øvet flittigt. Det var det altid spændende at se hvilke nye øvelser, der skulle laves hjemme. Flere af øvelserne havde hele familien fornøjelse af.
Ca. 15-20 minutters daglig træning kunne til tider være svært at overse for en travl familie, men som tiden gik, kunne Simon selv lave nogle af øvelserne og det var lidt som at lege. Han kunne jo også mærke at hovedpinen og de andre gener blev mindre og dermed blev motivationen for os alle også større. Efter ca. ½ år med synstræning, var der ikke længere behov for læsekonsulentens ekstra hjælp til Simon, og efter 15 mdr. var Simon færdig med synstræningen. – Dejligt!
I dag er Simon en dygtig læser, han kan læse uden at der opstår hovedpine og bogstaverne bliver ikke længere slørede og urolige.
Besværlighederne med synstræninge har været små, i forhold til det positive resultat Simon har nået.
Det har været en investering for fremtiden.
Johan, 11 år, læsebesvær
Vi har her i Coronatiden har fået skoleudtalelser i bl.a. fagene dansk og matematik, og Johan roses til skyerne over hans flotte udvikling i begge fag og hans tilgang hertil gennem de sidste 5 måneder.
Vi er ikke et sekund i tvivl om, at det skyldes hans egen ihærdige indsats i forhold til de øvelser han får hos dig. Vi er så evig taknemmelige for, at vi fandt frem til dig og din hjælp, og jeg er personlig glad for, at jeg lyttede til min egen mavefornemmelse og handlede herpå..
For i skolen er der intet nyt sat i værk. Vi har fået en helt anden dreng, som hviler så meget mere i sig selv og tror så meget mere på sig selv, og igen er blevet glad for at gå i skole og tilegne sig viden.
Julie, 14 år, hovedpine
Jeg startede ved Holstebro Syn og Motorik i januar 2022, efter undersøgelser ved egen læge, optiker og øjenlæge. Jeg led af hovedpine, kvalme og svimmelhed, i en sådan grad, at jeg måtte tage smertestillende dagligt. Optikeren henvist mig til synstræning.
Lene ved Holstebro Syn og Motorik fandt at jeg havde samsynsproblemer og at jeg havde anstrengt mine øjne gennem længere tid, hvilket gav mig hovedpine, kvalme og svimmelhed. Jeg havde da også bemærket at teksten i bogen blev sløret.
Jeg var i starten ikke så motiveret for at synstræne og jeg synes træningen var hård og krævende. Jeg trænede 6 dage i ugen og jeg mærkede at jo mere jeg trænede jo mere hjalp det! For træningen blev lettere at holde tid og jeg fik lettere ved at koncentrer mig i skolen, havde mindre hovedpine, kvalme og svimmelhed.
Jeg fik i starten hjælp af mine forældre til øvelserne, men jo mere jeg fandt ud af, at det hjalp mig at træne, jo mindre behov havde jeg for hjælp af mine forældre for at få lavet øvelserne.
Jeg blev afsluttet efter 8 gange og tror selv, det er fordi, jeg har gjort en stor indsats med hjemmetræningen.
Jeg og mine forældre vil anbefale Holstebro Syn og Motorik til andre. Vi har fået god vejledning og træning, hvor Lene har taget hensyn til min alder og mit liv ud over synstræning.
Min motivation blev: Jo mere jeg trænede og gjorde ud af min synstræning, jo hurtigere fik jeg det bedre!
Stor tak til Lene for at hjælpe mig
Klientberetninger fra Holstebro Syn & Motorik
“Vi gik hos Lene i et år, det har været hårdt indimellem for det fylder, men bliver en del af hverdagen, og så har det hjulpet Kim helt fantastisk, så han læser og skriver godt i dag.
Faktisk kan han i dag følge med hans klassetrin – det havde vi ikke troet muligt for 1½ år siden.”
– Kim
“Jeg har læst en bog på 186 sider, det ville jeg aldrig kunne for 1 år siden. Der er ikke andet end at komme i gang, det betaler sig virkeligt meget, hvis bare man vil.”
– Pige 14 år
“Torben havde svært ved at læse, han læste langsomt, byttede om på småord og mistede ofte læsestedet. Lektie læsning var en daglig kamp.”
– En mors dagbog under træningsforløbet.
