Hjerneskade og sygdom

Janni, 45 år

Efter en blødning i hjernestammen i maj 2022 fik jeg det man i fagsprog kalder en abdusensparese – en lammelse af øjenmusklen så musklen ikke vil trække øjet udad.

Det gav for mig det vildeste dobbeltsyn og et venstre øje, der sad næsten helt inde ved næsen og stædigt nægtede at forlade sin nye favoritplads!

Fra hospitalets stroke afsnit blev jeg udstyret med en flot og sej sørøverklap, samt ordre om ikke at køre bil i 3 mdr.

Efter 1 måneds tid fik jeg aftale hos hospitalets øjenlæge og her fik jeg besked på at væbne mig med tålmodighed. Man forventede at dobbeltsynet ville bedres i takt med at blødningen absorberes i hjernen. Operation kunne overvejes efter 6-12 mdr., hvis der ikke var forbedring. Jeg blev udstyret med briller med prisme i stedet for klappen – og sikke en åbenbaring at dette var en mulighed. Klappen havde givet mig nogle udfordringer – især med afstandsbedømmelse som af og til resulterede i et godt grin fra familiens (og egen) side – heldigvis uden de store knubs til følge.

Prismen gav dog en del genskær af lys og irriterede en del, men var noget nemmere at vænne sig til end Kaptajn Klo klappen:-)

Jeg var så heldig ikke at have andre større eftervirkninger fra blødningen, så utålmodigheden satte hurtigt ind. Jeg ville gerne tilbage til både arbejde og det aktive familieliv, men i første omgang spændte synet ben for den proces.

Jeg tænkte derfor, at synet måtte kunne genoptrænes som så mange andre af kroppens funktioner og tog derfor ret hurtig kontakt til Lene fra Syn og Motorik.

Lene var frisk på opgaven og vaklede ikke det mindste i udfordringen.

I august 2022 begyndte vi genoptræningen som består af forskellige (og ofte ret sjove) øvelser og målinger. Jeg fik lavet en skærmbrille med prismekorrektion, til brug på arbejde.

Lene udtænker øvelserne udfra de målinger hun laver på mine øjne. Hun tilpasser dem min hverdag, så det for mig bliver overskueligt at få dem lavet. Hun forklarer mig hvad vi arbejder med og hvorfor. Det har haft stor betydning for mig og min motivation til træne.

Siden opstart af synstræningen har mit syn forbedret sig drastisk!

Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om at træningen igennem Lene har været en stor faktor i forbedringen af mit syn.

I dag er jeg mest udfordret på dobbeltsynet, når jeg skal kigge til siderne. Prismen i mine briller er gået fra 25 til 5! Det havde jeg overhovedet ikke turde håbe på. Ved seneste kontrol på hospitalets øjenafdeling var man overrasket over den positive udvikling der fortsat var sket, på trods af at der var gået mere end 6 mdr.

Skulle jeg eller mine nærmeste blive ramt af synsproblemer, ville jeg ikke tøve et sekund med at trykke “F1 for hjælp” og kontakte Lene igen. Jeg ville have en klar forventning om at hun vil kunne hjælpe – for som jeg ser det, er forventningen velbegrundet!